×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Fredag d. 31. januar 2020, kl. 16:00

Stor korweekend med kreativ natkirke 

Trylleskoven synger - Under stjernerne på himlen

 

Karlstrup kirke og Kirkens Hus er vært for korweekenden med natkirke, gudstjeneste med børnekorsmedvirken og fællessangsgudstjeneste, hvor de voksne inviteres til at synge med på Rasmus Seebach sange.

 

Fredag den 31. januar og lørdag den 1. februar kl. 16.00 - 18.00

Fællessang for unge og voksne med Gitte Degn og koret ”House of Singing”

Vi synger bl.a. ”Nangijala”, ”Øde  Ø” og selvfølgelig: ”Under stjernerne på himlen” af Rasmus Seebach. De fremmødte øver sangene enstemmigt eller flerstemmigt alt efter deltagernes forudsætninger ud fra devisen om, at alle kan synge med - understøttet af koret ”House og Singing” og Kasper Daugaards sikre rytmiske akkompagnement ved flyglet. Workshoppen slutter fredag med fællesspisning kl. 18.00. Forhåndstilmelding senest mandag den 27. januar 2020 til mae@km.dk mærket: ”Stjerner”

 

Fredag den 31. januar kl. 18.00 - 21.00

Kreativ Natkirke med stjernedrys og gudstjeneste

”Under stjernerne på himlen” mødes vi til Kreativ Natkirke. Vi begynder med at spise sammen, så vi er klar til en masse aktiviteter med stjerner  som tema fra kl. 18.30. Vi skal fylde Kirkens Hus med stjerner, tænke og tale om vores stjerner, og hvor ledestjerner kan føre os hen. Klokken 20 samles vi under stjernehimlen i salen og holder en stemningsfuld natkirke-gudstjeneste sammen. Alle er velkommen, for både børn, unge og voksne har sine stjerner og kan være kreative. Forhåndstilmelding senest mandag den 27. januar 2020.

 

Lørdag den 1. februar kl. 10.00 – 14.00

Børnekor med Louise Howell fra Børnekorakademiet

Er du i alderen 0. – 3. klasse og kan du lide at synge, kan du deltage.  Der bliver øvet på en kreativ, spændende og sjov måde, så det bliver en leg for børnene at synge. Der er gratis frokost indlagt i workshoppen. Børnene medvirker ved søndagens gudstjeneste kl. 11.00 i Karlstrup Kirke. Forhåndstilmelding senest mandag den 27. januar 2020 til børnekoret lørdag og søndag mailes til mae@km.dk mærket: ”Stjernedrys” og barnets klassetrin.

 

Søndag den. 2. februar kl. 11.00 i Karlstrup Kirke

Gudstjeneste

Traditionel gudstjeneste med prædiken, nadver, salmer og bønner. Det særlige er, at weekendens børnekor synger. Deres sange væver sig sammen med dagens bibeltekster. Præst er Christina Feddersen. Efterfølgende er der brunch i Kirkens Hus kl. 12.30.

 

Søndag den. 2. februar kl. 14.00

Under Stjernerne på Himlen – syng Rasmus Seebach sange

Fællessang for unge og voksne med koropvarmning kl 11.00. Sangenes tekster bliver spundet ind i prædikenen, så der måske kommer en helt ny vinkel på de sange, vi har gået og skrålet med på. Præst er Marlene Evensen. Gudstjenesten indeholder overraskelser som uventede bobler og andet sjov undervejs.

 

Pris
Gratis