Inventar og interiør

Kirkerummet er ikke stort og ser ved første øjekast overskueligt ud. Men der er faktisk meget at se og mange detaljer, der er værd at bemærke. Så det kan være en god idé både at gå på opdagelse og lade øjnene bevæge sig rundt.

Døbefonten er det ældste stykke inventar, og den er lige så gammel som de ældste dele af kirken, hvilket vil sige, den er fra omkring år 1200. Der er tale om en romansk døbefont af keglestubtypen. Den er lavet af gotlandsk kalksten og er på et tidspunkt blevet overmuret med cement og senere, i 1988-1989, malet, så man ikke kan fornemme, hvor gammel den er.

Fontelåget er lavet af eg og har indskåret årstallet 1658, men er blevet købt i 1656 hos Laurids Snedker i Roskilde. Til dagligt står det bag ved døbefonten op ad væggen.

En piscina kaldes det indmurede kar i væggen tæt på døbefonten. Det er en vandkumme, hvor man blandt andet kunne hælde indviet vand fra døbefonten ud, så det blev på indviet jord.

Altertavlen er fra 1616. Den er udført af Brix Snedker fra Roskilde og er smukt udsmykket med flere udskæringer og  billeder. Øverst ses en halvfigur af den velsignende Kristus med verdenskuglen. Nedenunder er et maleri af Golgatha, hvor  korsfæstelsen ifølge Det Nye Testamente fandt sted. I de tre nicher ses evangelisterne Markus, Matthæus og Lukas.  Midt på tavlen til højre ses fadervor og til venstre ses indstiftelsesordene, der siges i forbindelse med nadveren. Nedenunder ses to vers om nadveren.

Alterbordet er muret fast til gulvet – før reformationen i 1536. Siderne er dækket af et panel, der givetvis er lavet samtidig  som altertavlen. Det er også Brix Snedker, der har lavet det. På malerierne ses Paulus, Moses og Peter.

Vinduet i østenden af kirken blev tilmuret omkring 1850, og man kan udenfor tydeligt se, hvor det har været. De  nuværende vinduer er lidt yngre, formentlig fra omkring år 1900, hvor de erstattede de tidligere vinduer, hvis placeringer  man uden for stadig kan ane i muren.

Prædikestolen er fra 1628. I fire felter ses Jesu gravnedlæggelse, opstandelse, himmelfart og dommedag, hvor man ser en engel samt en djævel, der hjælper de fordømte ind i helvede. Det er ikke Brix Snedker, der har lavet prædikestolen, men den er udført ud fra et af hans skemaer. ”Salige ere de, som høre Guds ord og bevare det”, står der på prædikestolen, og det kan sagtens tolkes som en besked om, at man skal være stille og lytte efter, hvad præsten siger. Ordene er lige som dem på ”himmelen” over prædikestolen fra Lukasevangeliet.

Kirkebænkene af egetræ er fra 1888 og er malet i samme farver som salmetavlerne, der er fra samme periode eller lidt senere, og trappen op til prædikestolen.

Træfiguren af en biskop er fra 1300-tallet og har oprindeligt nok hørt til et sidealter, hvorfra den givetvis er taget ned efter  reformationen. Den 94 centimeter høje figur har stået forskellige steder i kirken og har i mange år endda ligget på loftet,  hvorefter den omkring årtusindeskiftet fik sin nuværende placering – på en hylde, der blev sat op ved samme  lejlighed. Man ved, at der engang har været to lignende figurer, en af Jesus og en af Jomfru Maria med Jesusbarnet, men de var gået helt i stykker. Biskopfiguren, der sidder på en træstub, har heldigvis blot mistet sine arme og fødder. Skulle han symbolisere en bestemt person? Det vides ikke, men måske har han haft noget i hånden, som kunne have givet et svar.

En glug kaldes det lille hul, der har været i kirkeskibets mur i venstre side ind mod koret. Da det var åbent, sørgede det for, der kom lys ind til spindeltrappen, som oprindeligt forbandt kirkerummet med loftet. Både gluggen og indgangen til trappen fra koret er på et tidspunkt blevet muret til. I forbindelse med restaureringen i 1988-1989 blev gluggen åbnet og lukket igen med en tilbagetrukket tilmuring, så man kan se, hvor det har været.

Korset, der hænger i venstre side af skibet, har tidligere været en del af et middelalderligt korbuekrucifiks, hvor kun selve korset er tilbage. Jesus har hængt på korset oprindeligt, hvor det hang over triumfbuen ind til koret. Det malede mønster – stafferingen – er af senere dato.

Skibets oprindelige norddør er tilmuret, men man kan både indenfor og udenfor stadig se, hvor den har været. Idet kvinder engang sad i den nordlige side, er norddøre i mange kirker traditionelt blevet betegnet som ”kvindedøre”, men nyere forskning finder dog ingen beviser for, at norddøre skulle have været forbeholdt kvinder og peger i stedet for på, at de i samspil med syddøren har været anvendt ved særlige lejligheder.

Bjælkeloftet er fra 1663, og det var Caspar Snedker fra Roskilde, som satte det op. Lysekronerne er fra begyndelsen af det 21. århundrede.

Pengeblokken er fra 1600-tallet og er lavet af eg. Der er et jernbånd omkring den, og den blev oprindeligt – som i dag – brugt til opbevaring af de penge, som kirkegængere gav til kirken, når de kom til gudstjeneste. Den var i en lang periode gemt væk på loftet over våbenhuset og er i dag suppleret med et skilt om, hvordan man betaler med MobilePay.

Våbenhuset hedder sådan, fordi det blev bygget som indgang, så mænd kunne lægge deres våben her, inden de trådte ind i selve kirkerummet. Bænken her er lavet i 1667 af Anders Snedker fra Køge. Og så skal man lægge mærke til den gamle lås på yderdøren. Den stammer fra en tidligere dør, fra 1637.

Orglet er fra 2012, og i forhold til kirkens beskedne størrelse er det forholdsvis stort. Det har 13 stemmer, tre transmissioner og tre koblinger fordelt på to manualer og pedal. Det er bygget, således at hovedværket i nordsiden og svelleværket i sydsiden begge står en anelse skråt, så de tydeligt ses fra kirkerummet, samtidig med at de rammes af lys fra vinduet. Bag svelleværket ses orglets bælg, kassen med sten ovenpå, som også kaldes ”orglets lunger”. Orglet er bygget af Anders Havgaard Rasmussen (født i 1953), der holder til i Bramming, og som har haft sit eget orgelbyggeri siden 1983. Dele af orglet blev indviet ved en gudstjeneste den 12. februar 2012, men først ved en koncert 13. september samme år blev hele orglet indviet. Det tidligere orgel var fra 1973.

Dåbsfadet er lavet i Nederlandene omkring 1650. I bunden ses en løve, der står på bagpoterne, og i randen ses drueklaser og -ranker. Alterkalken, som bruges til nadver, er fra 1676. Den er stemplet med Københavns byvåben og har en sekstunget fod, hvor der står ”Karlstrup Kirckis Kalck oc Disch bekostet 1679”. Den er lavet af Jørgen Stilche. Den nuværende disk, som bruges til oblater, når de serveres ved nadver, er fra 1782 og er lavet af Ditlev Petersen. Oblatæsken er fra 1996. Dåbskanden er af nyere dato. AIterstagerne blev købt, da kirkens to tidligere alterstager, fra 1671, blev stjålet i 1975. Ingen af de nævnte ting står fremme til dagligt og bruges kun i forbindelse med kirkelige handlinger.