Kirkeårets liturgiske farver

Kirkeårets liturgiske farver

Kirkeårets liturgiske farver er det udvalg af farver (mest almindelig er hvid, rød, grøn, violet og sort), der anvendes på messeklæder og kirkens øvrige tekstiler til at anskueliggøre de forskellige tider og fester i kirkeåret eller til at markere særlige handlinger.

Regler for anvendelsen af en liturgisk farveskala fastlagdes allerede i tidlig middelalder inden for den katolske kirke og holdes stadig i hævd. Den lutherske kirke har ingen faste forskrifter for kirkeårets liturgiske farver, og praksis har derfor varieret fra en gentagelse af de katolske sædvaner til benyttelse af kun en enkelt farve, oftest rød eller sort.

For de liturgiske farvers anvendelse i løbet af kirkeåret gælder i dag generelt: 

 Grøn  symboliserer vækst og håb. Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.

Hvid  symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).

 Violet  symboliserer ånd, alvor, passion og anger. Den bruges i  bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag.

 Rød  symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag).

 Sort  er sorgens og dødens farve og bruges alene langfredag.