Interessante gravsten

Man skal hen i det nordøstlige hjørne for at finde det mest berømte gravsted på kirkegården. Det er et gravrelief af en hyrdedreng, der vogter får. Her ligger kunstnerægteparret Henrik Starcke (1899-1973) og Dagmar Starcke (1899-1975) begravet, og det er Henrik Starcke, der selv har lavet relieffet. Men man skal vide, de ligger der, da der ikke står nogle navne på det, og da det er et familiegravsted, er andre fra deres familie også begravet der.

Henrik Starcke var den mest kendte kunstner af de to. Hans mest kendte værk er den tre meter høje figur ’Kvinde med fugl’, som er malet på teaktræ. Den har hængt i FN-bygningen i New York siden 1953. Af værker, der kan ses herhjemme, har mange sikkert lagt mærke til ’De fire vinde’, der blev opstillet i Københavns Lufthavn i 1964. Et mindre relief, han har lavet, hænger i Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Af Dagmar Starckes værker skal gavlmaleriet af en malkepige på Finsensvej på Frederiksberg fra 1952 fremhæves. Ægteparret boede i mange år i nummer 61 på Gammel Køgevej i Solrød Strand – i et hus, der nu er revet ned.

Ved siden af indgangen til selve kirken står en gravsten for ægteparret Julius Høybye (1862-1935) og Karen Elisabeth Høybye (1872-1925). Det er den mest prominente plads på hele kirkegården. De ligger dog ikke begravet her, men stenen blev restaureret og flyttet til denne plads omkring årtusindeskiftet.

De boede i mange år på Firemilegården på Tåstrupvej, og her havde Julius Høybye Danmarks første travstutteri med tilhørende travbane, der blev brugt til træning af hestene. Tarok, Danmarks mest berømte travhest nogensinde med masser succes i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, var i familie med Julius Høybyes mest berømt avlshest, Captain Axworthy.

Ikke langt derfra, skråt overfor indgangen til kirken, ses et familiested, hvor to af dem, der ligger der, gårdejer Rasmus Andersen (1844-1901) og hans søn, gårdejer Viggo Andersen (1886-1949), var sognefogeder i Karlstrup. Gårdejer Christen Marius Jensen (1913-2009) ligger få skridt derfra i sydvestlig retning, og han var ligeledes sognefoged i Karlstrup. Sognefoged-titlen blev brugt i flere hundrede år, og der var tale om vigtige personer i gamle dage. De skulle blandt andet hjælpe til i lokale kriminalsager og stå for borgerlige vielser.

i

Kalk i jorden
Helt mod syd, også i kirkegårdens østlige side, er der to gravsteder, som har en særlig forbindelse til områdets  historie.  Det ene er et familiegravsted, og på stenen står der ”kalkbrænder F. F. Richter”, der er lig med Fritz Ferdinand  Richter, som døde i 1893. Det var ham, der i midten af 1800-tallet begyndte at bryde kalk fra det sted, der i dag hedder  Karlstrup Kalkgrav, og hvor der i mere end 100 år først var kalkværk og derpå cementfabrik frem til 1975. En  virksomhed, der spillede en stor rolle for Karlstrup Landsby, da mange mænd herfra arbejdede der. Muligvis er der  endda brugt kalk herfra til byggeriet af kirken.

I samme række lidt til højre finder man et andet familiegravsted, hvor der på stenen står ”kalkværksbestyrer Rs  Andersen”. Rasmus Andersen var kalkværksbestyrer på kalkværket fra 1918 frem til sin død i 1934.

At der fortsat er meget kalk i undergrunden, kender især graverne på kirkegården en del til. For det er ikke  ualmindeligt, at de støder på en del kalk i jorden.

i

I den vestlige del af kirkegården ud for tårnet ligger den ældste gravsten, som er lagt for D.H. Myller (1775-1818). Selve stenen er dog en del ældre, fra omkring 1625-1650, og er så slidt, at det er svært at tyde, hvad der står på den. Den lå frem til 1938 i hjørnet mellem våbenhuset og tårnet.

Få meter derfra, mod sydøst, er der et gravsted for Hans Peder Andersen (1888-1979) og hans hustru, Agnes Ingeborg Andersen (1888-1979). Han var gårdejer og sognerådsformand, og så var de oldeforældre til Margrethe Vestager Andersen, der har haft forskellige ministerposter, og som var politisk leder af Det Radikale Venstre fra 2007 til 2014. I 2014 blev hun EU-kommissær.

i

Nord for kirken ses fællesgraven – eller de ukendtes grav, som den også kaldes. Stenen er fra Rudi Larsens Stenhuggeri og har stået der siden 2000. Stenen består af to dele, som former et kors mellem sig, og det er ”livet, man ser”, når man kigger igennem den.

I den nordligste del af kirkegården står to mindre gravsten, der har stået andre steder tidligere. Den ene er gemt på grund af stillingsbetegnelsen, der ikke længere bruges. Peter Larsen var nemlig bødker, hvilket fremgår af stenen. En bødker var en håndværker, der fremstillede tønder, kar og baljer af træ. Den anden sten står der intet på, da den tidligere stod på fællesgraven.

i

i